Follikelscanning

Fakta om:
Follikelscanning

Til dig
Der ønsker at finde det mest optimale tidspunkt for befrugtning
Varighed
20 minutter
Anbefales
På cirka dag 11 i din cyklus, såfremt du har regelmæssig cyklus

Pris:550 kr.

Book Follikelscanning

En follikelscanning kan hjælpe dig med at finde det mest optimale tidspunkt for befrugtning.

Ved en follikelscanning scannes æggestokkene for at undersøge om der er et æg på vej. Vi undersøger din livmoder, slimhinde og folliklens (ægblærens) præcise størrelse. En follikel på minimum 17 mm i diameter, har et modent æg indeni. Med den viden kan vi bedømme, hvornår timingen for samleje, eller insemination, vil være mest optimal.

En follikelscanning kan også afgøre udviklingen af slimhindens tykkelse som et led i anden fertilitetsbehandling.

I forbindelse med en follikelscanning vil du også blive vejledt i, hvordan du skal forholde dig i det videre forløb.

En follikelscanning foretages vaginalt.

OBS: er du fyldt 46 år, kan vi desværre ikke være behjælpelige med scanninger eller lignende, som led i en fertilitetsbehandling. Vi assisterer heller ikke kvinder/par, der benytter sig af surrogatskab, jvf. dansk lovgivning.